Showhesten

Min pony hedder Bettemus.
I daglig tale går hun mest bare under Bette.

Hun er en blandingshoppe på 130 cm. Men vi tænker der kunne være noget islænder i hende.

 

Hun er idag 17 år, og har været min makker igennem 7 år.
Bette var min første hest. Jeg havde helt selv sparet sammen til at købe mig en hest, og mine forældre gav mig lov da jeg selv kunne fremvise et buget der viste jeg havde råd til at betale alt til hende.
I en alder af 14 år blev dette muligt for mig. Jeg faldt meget tilfældigt over Bettes annonce en dag, og blev forelsket i hendes farve. Brogede havde altid været en favorit.

Dette blev starten på et langt og fantastisk eventyr, som slet ikke gik som forventet. 
Bette var den første jeg kiggede på. Hun stod mutters alene på en fold, da hun var blevet kasseret som rideskolepony. 
Denne detalje burde nok have været advarsel nok. En kasseret rideskolepony er ikke noget for en ung pige der skal have sin første hest. Men ponyen virkede jo sød, og jeg var allerede forelsket. 

Vi hentede hende hjem samme dag og allerede da jeg skulle trække hende på fold opstod problemerne. Hun nægtede at gå igennem ledet. 3 dage efter ville jeg på ridetur. Bette gik 3 skridt og så gik turen ellers ikke længere. 
Jeg var fuldstændig knust, for det var jo ikke den hest jeg skulle bruge. Hun var jo ubrugelig. 

Den dag idag ved jeg stadigvæk ikke helt hvordan vi gik fra det umage par, der ikke kunne tåle synet af hinanden til at være dem der nu render rundt på folden uden udstyr og nyder hinandens selskab. Men jeg ved med sikkerhed at uden Bettes uendelige unoder fra start af, så var jeg aldrig gået denne vej.

Bette betyder derfor noget helt specielt for mig, hun er grunden til jeg er hvor jeg er idag, og der er ingen andre steder jeg hellere ville være.